Ugens tankemylder

11. november 2018

Det er blevet weekend og en uge siden vi rev det gamle køkken ud. Ugen har budt på influenza, rugbrødsmadder, tanker om sociale medier vs. børn, køkkengulv-overvejelser, en kæmpe tøjvask, julestemning, take-away, ømme muskler, rugbrødsmadder og et par ønsker både til garderoben, til hjernen og til miljøet.

Vi har knoklet. Faktisk tager min mand æren for det største del af knokleriet. Influenza og renovering er et virkeligt dårligt match, men på trods af det har vi virkeligt nået meget den seneste uge. Her er et sammensurium af hverdagstanker fra ugen der gik og køkken renovering.

Read More

Lamper i køkkenet

10. november 2018

Jeg har været på jagt efter lamper til køkkenet. Den der skal hænge over spisebordet, og de mindre der kunne være fine over køkkenbordet. Da rummet ikke er alt for stort, må lampen over spisebordet heller ikke fylde for meget, synes jeg. Her er 13 lamper som efter min mening kan noget.

Read More

Status på renoveringen af vores køkken

8. november 2018

Hvordan går det med køkken renoveringen? Sådan ser her ud på dag 3, i går, efter vi har revet det gamle køkken ud. Vi har fået hævet det gamle linoleumsgulv af, fået aftapetseret væggene, revet klinkerne ned og det hele har nu fået anden omgang spartel. Herefter skal vi tapetsere med almindeligt filt, og så skal der males. Med hvad med gulvet?

Read More

Migtid

7. november 2018

Jeg ved ikke med jer andre mødre, men efter jeg er blevet mor, er de der stunder hvor man får nyt hår, ordnet negle og fødder eller bruger en halv time på at plukke øjenbryn blevet stærkt nedprioriteret. At få fjernet mascara og make-up inden jeg går i seng om aftenen, har ikke eksisteret siden Caroline blev født. Eller bare sådan noget som at tage sig tid til at få købt den der lækre ansigtsrens og creme. Jeg har meget længe nøjedes med det jeg fandt i nærmeste supermarked, ikke at det ikke kan virke fint, men jeg har nedprioriteret at gå op i min hud, både af økonomiske årsager, men også fordi jeg ikke har orket at bruge tid på hverken at købe det eller at bruge det.

Men jeg må erkende, at efter jeg tog mig sammen, fik købt de der produkter, som jeg ved virker, og derudover prioriterer tiden, uanset hvor flad jeg er, og hvor sent det er blevet om aftenen, har gjort en kæmpe forskel for både min hud og mit velvære.

Read More

Køkken renovering

4. november 2018

Yes! Vi skal igang med at renovere vores køkken! Et projekt vi længe har gået rundt om. Det nuværende køkken er et standard HTH køkken, med både oven og underskabe og med fritstående hvidevarer. Det har 18 år på bagen, og blev etableret ifb. med et byfornyelsesprojekt i år 2000. Det har fungeret udemærket, men det er efterhånden ved at falde fra hinanden i hjørner og kanter.

Inden vi går igang, skal vi have tømt det nuværende køkken for elementer, fjerne det gamle linoleumsgulv og aftapetsere væggene. Vi har lidt mere end 10 dage før håndværkeren kommer og hjælper med at sætte det nye køkken op. Derfor kommer alle aftener den kommende uge til at handle om at forberede vægge og gulv.

Read More

2 år uden mælkeprodukter

1. november 2018

I forbindelse med at vores datter fylder 2 år, gik det op for mig, at det samtidigt er 2 år siden, at jeg sidst har nydt en skive komælksost, eller har hældt komælk i kaffen. Og det er faktisk en enormt tilfredsstillende påmindelse.

Ikke lang tid efter at jeg havde født, og jeg var helt sikkert stadig i det stadie, hvor man er meget følsom og modtagelig overfor udefrakommende ulykkeligheder og dårligedomme. Der hvor man har let til tåre, hvor oplevelsen og de store følelser omkring det at være blevet mor til et barn, sidder helt uden på tøjet.

Read More

Oprydning på altanen og et tilbageblik

28. oktober 2018

Altanen har været det skønneste grønne hjørne med blomster og tomater i år. Tomaterne var egenligt et forsøg, eftersom vi kun har sol på altanen fra 07-11 i højsommeren. Jeg var spændt på om det overhovedet kunne lade sig gøre at få tomater ud af det, men vi har høstet og høstet gennem hele sommeren, og selv her i oktober har der stadig været søde blommetomater at plukke. I efterårsferien fik jeg ryddet op og gjort klar til efteråret. Her er et tilbageblik på altanen i år.

Read More

Opbevaringsoptimering på 100 m2

23. oktober 2018

Når man bor 5 mennesker på 100 m2 er det noget med udnytte mulighederne for optimal opbevaring. Hvertfald hjemme hos os. Der ligger hurtigt 8000 par sko og flyder i gangen. Gangen der forbinder stuen, badeværelse og køkken, hvorfor man som regel skal træde varsomt for ikke at snuble over noget på sin gennemgang. Entréen har siden vi flyttede ind i lejligheden ikke fået meget opmærksomhed. Vi havde nogle knager hængende på væggen og et par bogkasser stående på gulvet til sko. Det var hurtigt meget uoverskueligt og blevet nemt rodet. Jeg er stor tilhænger af lækker og æstetisk indretning også i entréen, men i dette tilfælde bliver jeg praktikker. Det skal være funktionelt, praktisk og skabe mere opbevaringsplads. Derfor har vi også valgt at bruge samtlige cm fra gulv til loft, for netop at skabe mere plads til grej og ting.

Read More

Efterårsferie

20. oktober 2018

Efterårsferien har været et sammensurium af alt det jeg virkeligt godt kan li’. En uge hvor vi meget få faste planer har haft, hvilket bl.a. også har givet plads til endeligt at få gjort noget ved de der øjebæ’er, som har hobet sig op i lejligheden. Nu er entréer ikke det mest spændende rum at indrette, sansynligvis årsagen til at det har stået på stand-by så længe. Men vi har fundet en rigtig god løsning, synes jeg, til lejligheden på 100 m2, som rummer 5 personer med usansynligt meget overtøj og sko. Men ugen har også handlet om langt flere hyggelige stunder end om praktik og optimeringsløsninger i indretningen.

Jeg har samlet nogle billeder fra ugen der gik.

Read More

Natural dyed eggs

29. marts 2018

It’s easy and the eggs get the most wonderful colours. Here’s a quick guide to natural dyed eggs.

Decide what colour you want or choose them all:

  • yellow – tumeric
  • orange – onion shells
  • pink/red – beet root
  • green – parsley
  • blue – red cabbage
  • indigo blue – blueberries

Read More

All rights reserved © A n n – K r i s t i n · Theme by Blogmilk + Coded by Brandi Bernoskie