Den mørkeste og mest magiske måned på året

13. december 2018

Nogle af de bedste minder fra min barndom er fra juletiden. December måned var altid magisk, fuld af spænding, hemmeligheder, særlige dufte og genkendelige melodier. Fine gamle ting med historier der blev hentet frem særligt i denne tid, service med guldkanter, bestik med julemotiver og pynt i alle tænkelige afskygninger. Glimmer, engle, nisser, krybbespil, julekugler og kræmmerhuse, guirlander, broderier og flag. Men hvorfor egenligt flag?

Indeholder reklame

Jeg elskede alt ved julen, da jeg var barn og de minder der altid har hængt fast, var når min mor satte Sissel Kyrkjebø på anlægget – hendes stemme er helt igennem magisk, hvis du spørger mig. Gør dig selv den tjeneste at lyt til O Helga Natt, helst med hørebøffer, og luk øjnene. Er den ikke fantastisk?

Og hvis du ikke kan få nok af denne smukke stemme og hendes julesange så hedder hele albummet “Glade Jul”.

Et andet minde der altid står helt klart i juletiden, er min fars hemmelighedsfulde ansigt. Han elskede at give gaver, tror jeg, han strålede hvertfald altid på sådan en særlig hjertelig måde i julen.

Jeg elsker stadig alt ved julen. Jeg elsker, at vi i den aller mørkeste tid på året, gør det til noget  særligt, med glimmer og sløjfer, med ekstra kreds om mad, om bagning, om det vi kommer i glassene. Også at finde de her små overraskelser til hinanden, her mener jeg naturligvis gaverne.

Det er én måned om året hvor man gør lidt ekstra ud af hverdagen, om det så er at åbne en ny låge hver morgen i en julekalender, at opdage at nissen har farvet mælken blå, at pakke sygrej og strikketøjet frem til de håndlavede gaver og ikke mindst festerne, altså julefrokosterne. Det er da hyggeligt!

I år forstår Caroline med sine 2 år lige lidt mere af det hele, og det gør det selvfølgeligt endnu sjovere at have drillenissen på besøg, at bage småkager og i det hele taget gøre hendes december måned lidt mere magisk end årets resterende 11 måneder.

Jeg har endnu ikke samlet så meget julepynt, at vi har nok til at pynte et stort træ, og efter nærmere overvejelser er det egentligt rigtigt rart at have noget til gode til hendes kommende julemåneder og -aftener. For jeg kan ikke lade være med at drømme om det her store juletræ, som står inde i stuen. Jeg glædede mig næsten lige så meget til den 23. december som til juleaften da jeg var barn. Det var nemlig traditionen, at vi hentede træet ind og pyntede den lillejuleaften. Og jeg elskede at pynte det træ, og satte en stor ære i at få lov til at sætte stjernen på toppen. Far var altid den der hang de store røde glasjulekugler på. Helt øverst så vi ikke ragede ind i dem. Juletræstæppet havde røde nisser på, og julestjernen var helt hvid med glimmer. Den 24. december blev alle gaverne lagt under træet. Gaverne som min bror og jeg havde ledt efter det meste af december, bare lige for at smugkigge. Vi fandt dem dog sjældent.

Jeg kan mærke, hvordan jeg har lyst til at bygge dette lille juleskatkammer til denne tid. En skat med fund og julesager, som tages frem i december og som pifter måneden op. Jeg har samlet lidt igennem årene, og jeg har holdt et skarpt øje til antikvitetsbutikker, julemarkeder og lopper for at gøre forunderlige og særlige fund både indenfor service, bestik, pynt, duge og glas. For jeg synes der er langt mellem snapsene når det gælder nyproducerede julesager. Jeg mangler noget sjæl og noget historie i de ting.

Her er det et julevindue fuld af historie hos skønne Padmo&vig i Nansensgade og det fineste julepynt fra julemarkedet på Værnedamsvej tidligere på måneden.

Men nogen der virkeligt har formået at fange både æstetik, historie og sjæl er Langkilde & Søn.

Langkilde & Søn er en gammelt familieforetagende, som har produceret flag siden 1938. I dag ejes firmaet af den 4. generation. I 2009 blev de Kgl. Hofleverandører og i dag introducerer de en ny kollektion til deres sortiment af flag. Nordic Way of Celebration handler om autencitet, tradition og originalt håndværk – og om at skabe noget der kan gå i arv fra generation til generation. Her finder du foruden deres ikoniske flag de fineste broderede stofservietter og bordløbere med julemotiver på. Næste år lancerer de også et juletræstæppe. Dvs. hvis man er hurtig kan man få fingre i et lige nu. Der er vidst et lille begrænset parti i år.

De små broderede julemotiver går lige i mit julehjerte, når det gælder mine egne julebarndomsminder, om hvad der hører til en ægte nordisk jul. Den nordiske jul er rød og grøn, med hjemmeklippede julehjerter, papirsfoldede julestjerner og små julebukke lavet af strå. Og så alligevel ikke. I dag er julen både lyserød eller neonfarvet og med julekugler formet som dinosaurer og hotdogs. Men en klassisk julebordløber som denne, de broderede juleservietter eller de smukke røde flagranker kan næsten gøre hvilken som helst julekugle-hotdog Nordisk.

Flagrankerne og den smukke bordløber er blevet en del af mit juleskatkammer, og jeg elsker hvordan disse ting bærer en historie, og hvordan det vil sætte et særligt præg på vores juleaftenener. Den der bordløber, der altid blev dækket op med, om så dugen under var blå, lyserød eller grøn. Det genkendelige, det der gør vores jul, til vores. Og at den senere går i arv.

Apropos flagranker – de var nemlig ikke en del af vores juletræ, da jeg var barn. Jeg husker tydeligt hvordan træet hos min kusine så, så anderledes ud med alle flagene. For hvorfor sætter man egentligt flag på juletræet?

Dannebrog som pynt på juletræet dukker op under krigen 1848-50.

H. C. Andersen fejrede julen 1848 på herregården Bregentved på Sjælland. Søndag den 24. december noterede han i sin dagbog, at der på slottet var hele 2 Juletræer med Dannebrog i Toppe.

Julen, som vi kender den i dag, er skabt i årene mellem ca. 1810 og 1850, hvor dannede borgere og fremtrædende kirkefolk i forening knæsatte en ny tradition, bygget på julens kristne budskab, med inddragelse af nationale følelser og elementer fra folketroen, og med børnene anbragt i centrum omkring det festligt pyntede juletræ.

Enevældens afskaffelse i 1849 var med til at cementere denne borgerskabets tradition. Før i tiden rettede man ind efter konge og adel, men efter 1849 stod borgerskabet som rollemodel for hele landet. Derfor blev det også borgerskabets jul, der med tiden blev landsdækkende.

Det nationale flag blev efter krigen 1848-50 til borgerskabets flag – og folkets flag. Den tradition lever stadig. Det er derfor, at Dannebrog bruges så flittigt i Danmark ved fødselsdage og jubilæer, i haver og kolonihaver – hvilket kan overraske en del udenlandske gæster.

I forbindelse med afstemningen om Sønderjyllands tilhørsforhold i 1920 gik en national vækkelse over det ganske land, så mængder af dannebrogsflag prydede træet og dannede mode. Besættelsen 1940-45 satte yderligere fart på denne tradition.

Intet synes at kunne skille danskernes vande som et juletræ med Dannebrogsflag i lange kæder. Enten pynter man med flag, eller også gør man ikke. Måske vil det ligefrem være en god ide at spørge den eneste ene, om vedkommende har flag på træet juleaften eller ej, inden man frier…

Vores lille juletræ i køkkenet har fået en Langkilde & Søn flagranke på i anledningen af fejringen af årets mørkeste måned, og jeg er helt vild med at mit ellers lidt nedtonede julepynt, får farve og kant, og så tilmed i den helt ægte flagrøde farve, som også leveres til de konglige. Så bliver det ikke finere, mere traditionsrigt og med en ægte historie.

De fine flagranker fra Langkilde & Søn er i dag på højkant via en konkurrence på min insta.

Vinderen trækkes på søndag den 16. december om aftenen.

Vi har hørt Sissel Kyrkebø i aften, og jeg blev helt rørt af hendes stemme og sang. Og mon ikke min mor (nu mormor og farmor) sætter den på her i weekenden, når vi fejrer jul med den ene halvdel af alle kusinerne i Århus.

Rigtig glædelig jul!

Kærligst Ann-Kristin

Flagranke og bordløber er modtaget i gave.

Et gensyn med julen sidste år – Jul i Sverige

0 comments

Leave a Comment

All rights reserved © A n n – K r i s t i n · Theme by Blogmilk + Coded by Brandi Bernoskie